Moussakka

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • olie til stegning
  • 1 løg
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 600 g. oksekød
  • 2 tsk tomatpuré
  • salt
  • peber
  • kanel
  • 2 dl. vand
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. mel
  • 1/2 l mælk
  • 2 æg
  • revet muskatnød
  • revet parmesanost

Fremgangsmåde

Skær auberginerne i skiver. Lad dem ligge med lidt salt drysset over, så lidt af væsken trækkes ud inden de steges i olie på en pande.

Hak hvidløg og løg. Steg det i en gryde med lidt olie. Tilsæt kødet og vent til al væske er fordampet. Herefter røres tompatpuré, salt, peber, kanel og vand i kødet. Lad det koge i et par minutter.

Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Bag det op med mælk.

Tag gryden af varmen og tilsæt æggene, muskat, salt, peber og ost. Jeg har tilsat en del muskatnød, da det er det, der giver den særlige karakteristiske smag af moussakka.

Læg auberginerne i et lag i et ovnfastfad og kom halvdelen af kødsovsen over. Gentag ind til det sidste lag, som skal være auberginer. Mælkesovsen hældes over og der gratineres med parmesan.

Sæt moussakkaen i ovenen ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Kan serveres med en græsk/grøn salat og brød.