Vores bedste rejsetips til tre uger i Myanmar

Myanmar er landet for dig, der gerne vil opleve et autentisk sydøstasiatisk kultur. Et land med en vild historie, som stadig er en stor del af kulturen. Bo hos de lokale,  nyd den skønne natur og fortab dig i historien før stedet er overrendt af turister. Vi tilbragte tre uger i Myanmar lige inden regntiden satte ind i slutningen af maj. Et land der overrasker og som skal opleves inden for nærmeste fremtid før de store hoteller og udenlandske turisme spekulanter sidder på hele markedet. 

Myanmar via Bangkok

I april – maj 2017 var vi tre uger på rundrejse i Myanmar. Det kan varmt anbefales og her er et udpluk af nogle af de erfaringer, vi gjorde os. Vi havde fundet billige billetter fra København – Bangkok med Norwegian. Et godt råd til at finde billige billetter til sydøstasiatiske destinationer er, at finde en billig billet fra Danmark til fx Bangkok. Derfra er der mange lokale og dermed billige flyselskaber, man kan købe billetter videre gennem. Vi havde fundet nogle meget billige flybilletter fra Bangkok til Mandalay i Myanmar gennem AirAsia.

Vi vil gerne slå et slag for, at hvis man flyver via Bangkok, så brug lidt tid på at udforske Bangkok. Der er vildt mange flotte templer og maden er helt fantastisk. Der er en grund til, at det thailandske gadekøkken er så omtalt. Brug tid i Chinatown hvor du kan opleve gadekøkkener der serverer de lækreste små retter, butikker og et væld af indtryk. Eller mød alle de andre backpackere på Khao San Road, hvor du kan snacke ristede kakerlakker eller finde en masse billige kopivarer.

Mandalay til Bagan

Vi fløj fra Bangkok til Mandalay (Mon Suang Lufthavn). Vi havde hørt, at der ikke skulle være særlig meget godt at se i Mandalay, så vi havde planlagt at tage videre til Bagan med det samme.

Minibus fra Mandalay til Bagan

Vi tog en minibus fra lufthavnen ind til Mandalay busstation (ikke en stor busstation som man måske vil forvente, men et overdække ved siden af andre butikker på en støvet grusvej), hvorfra vi kunne tage en ny minibus til Bagan. Selvom de skriver luksus minibus med aircondition, så betyder det mulighed for at åbne vinduet OG en lille bitte blæser, der kæmper ihærdigt for at holde det på en nogenlunde temperatur.

Når man tager en minibus i Myanmar, så får man også et godt indblik i hvordan de fragter post. Det betyder at der er mange stop lagt ind undervejs, hvor der skal afleveres pakker og nye skal tages med. Meget mere effektivt en PostNord, men det kan dog forlænge transporttiden en del 🙂 Da vi endelig nåede til Bagan, var vi meget forsinkede, så vi blev sendt over til en anden ladvogn, som skulle køre os til vores hotel.

Mad

Vi nåede at få lidt mad med ”to-go”. Vær obs på at priserne for mad i Myanmar generelt er højere end i andre sydøstasiatiske lande – til trods for at maden i vores optik er MEGET bedre i fx Thailand. En risret, man kan tage med, koster omkring 40 dkr. Inkl. Drikkevarer. Generelt fandt vi ud af, at et billigt måltid mad ligger på omkring 4.000 kyat inkl. En øl eller vand.

Book hotel i Myanmar

I Myanmar er det bedst altid at booke hoteller via hotels.com, agoda eller expedia. Selvom man kommer ind på hoteller og vil bestille, så beder de en om at bestille via en tredjepartsudbyder. Af en eller anden grund er det meget svært at få lov til at booke direkte på hoteller og hostels. Vær obs på, at der hele tiden bliver bygget mange nye hoteller. Vi prøvede at gå rundt og spørge efter priser, som vi har haft held med i andre sydøstasiatiske lande, men det viste sig, at vi kunne finde lige så gode tilbud via hoteludbyderne og så er det jo spild af tid, at gå rundt og spørge 🙂

Goverment tax fee

Da vi krydsede grænsen ind til Bagan-området, blev vi stoppet af noget minilitær/politi, som skulle tjekke vores pas. Alle turister blev bedt om at betale 25.000 kyat for at komme ind. Først var vi skeptiske over hvorfor vi skulle betale, men vi fandt efterfølgende ud af, at det ikke var røveri ved højlys dag. Derimod er det en afgift man som turist betaler for at de har råd til at restaurere og bevare deres gamle historiske bygninger, stupaer, pagoder mv. (og så er det jo meget fair).

Morgenmad

På nærmest alle hoteller, er der en standard Myanmar-morgenmad bestående af: æg, brød, suppe, frugt og en ros eller nudelret. Dertil serveres kaffe, the og en underlig form for saftevand.

Hvad laver man i Old Bagan?

Old Bagan er indbegrebet af templer, stupaer (firkantede små templer) og pagoder (runde tårn) inkl. en masse turister, der kører rundt på scooter. Til Peder store skuffelse var det kun muligt at leje en el-scooter, som kører på solceller. Vi prøvede flere gange, at batteriet døde, så vi måtte ringe til ham, vi havde lånt den af, så han kunne komme og skifte batteriet. Hvis I derfor får mulighed for at leje en, der kører på benzin, kan det være at foretrække, så man ikke skal have al besværet med at få forklaret via telefon, hvor man holder. På den anden side, så er det også lidt hyggeligt, at man ind i mellem strander blandt lokale, der prøver på at hjælpe, men som ikke helt kan forstå eller tage engelsk.

 

Strækningen mellem New Bagan og Old Bagan er virkelig kort, men kan føles temmelig varm i 42 grader J Husk at have tildækkede skuldre og knæ (gælder både mænd og kvinder). Derudover, hvis man klatrer op på nogle af de meget høje stupaer, så skal man gøre det i bare tæer.

Tæt på Old Bagan ligger Byen Nuang U, hvor der er et marked. Her havde vi mulighed for at sidde og nyde at komme tættere på lokal befolkningen og se det liv, der udspiller sig i sådan et lille lokal samfund, som vi endte nede ved.

Der ligger et sted, hvorfra man kan tage en båd ud, for at nyde udsigten fra vandet. Bådturen kostede 20.000 Kyat for to personer, og man skal selv sørge for at have taget vand med, da det ellers kan blive en stegende hed omgang at sidde i en båd ude på vandet. Vores bådmand endte med at falde i søvn, så vi fik i hvert fald set Old Bagan ude fra vandet 🙂

Restauranter i Bagan

En af de restauranter, vi vil anbefale er den, der hedder 7sisters. Det er et af de bedste steder, vi spiste hele turen. Særligt deres tamarind juice, var i særklasse!

Vi spiste på et par stykker af de, der er anbefalet i bl.a. Lonely Planet, men man ender hurtigt med at sidde sammen med en masse andre turister. Prøv derfor i stedet nogle af de lokale steder, hvor man møder flere interessante personer, men måske også udfordres lidt mere på hygiejnen.

Solopgang i Bagan

En rigtig populær ting i Bagan er, at stå tidligt op, leje en scooter og se solopgangen over de mange stupaer og pargoder. Sørg for at booke en scooter dagen inden, da de ellers højst sandsynligt er udlejet på hotellet.

Bagan – Kalaw

Vi tog en natbus fra Bagan til Kalaw. Her bestilte vi VIP busbilletter til 18.500 Kyat hvilket betyder, at sæderne kan lægges ned, der er aircon, en flaske vand, en pakke kiks og man får udlevet et tæppe og en fin Dora The Explorer nakkepude.

Til trods for at de siger, det er en natbus, og man først er fremme næste morgen tidlig, så blev vi pludselig vækket kl.2.30 og fik at vide, at nu var vi i Kalaw. Så stod vi ellers der midt på gaden i Kalaw midt om natten, uden at have booket noget sted. Vi fandt et guesthouse (Golden Lily Guesthouse), der var beskrevet i Lonely Planet og fik heldigvis et værelse, som vi kunne crashe. Et lille værelse med delebad og toilet kostede 15.000 kyat. Det er bestemt ikke noget lækkert sted, men når det drejer sig om at få et par timers søvn, så var det ok.

Trek fra Kalaw til Inle Lake

Vi havde ikke bestilt noget trek fra Kalaw til Inle Lake på forhånd. I stedet havde vi fundet et par steder, der var anbefalet af andre, der har taget det trek. Vi fandt en tur gennem Eversmile, som startede samme morgen kl.8.30. Vi valgte at tage med på en gruppe-tur, hvor man er afsted sammen med syv andre. Tre af dem ville gerne overnatte i et kloster, men vi valgte et homestay, hvor man overnatter i et stort fælleslokale med de andre, man trekker sammen med. Undervejs får man meget info om folkene i Myanmar – vores guide var i hvert fald meget snaksaglig. Det er ikke et særligt krævende terræn at gå i, så man skal hverken have vandrestøvler eller stave med. Naturen er virkelig smuk og man kommer til at få indblik i fx hvordan de stadig dyrker jorden i Myanmar, er mere lig DK for ca. 100 år siden.

Undervejs fik vi lov til at crashe et bryllup, men sørg for at spørge om lov, før i tager billeder. Nogle af dem vi rejse med, tog på et tidspunkt billeder af nogle lokale, som man kunne se, virkelig ikke brød sig om det.

Vær forberedt på at toiletterne er blikskure med et hul i jorden og man skal selv sørge for at have en lygte med, for om aftenen bliver der virkelig mørkt. Forvent ikke et brusebad når i bor hjemme hos folk. Derimod er der sat en spand med vand, man kan tage lidt vand fra.

Her vores pakkeliste til vores trek:

  • Shorts
  • T-shirt
  • Sneakers man kan vandre i
  • Ekstra strømper + undertøj
  • Et sæt ekstra langærmet tøj til om aftenen (I vil sætte pris på at have lidt varmt tøj at tage på)
  • Sandaler
  • Toiletsager
  • Rejsehåndklæde
  • Toiletpapir
  • Håndsprit
  • Vandflaske + klortabletter
  • Solcreme + myggespray
  • Solbriller
  • Hat
  • Lidt vaskepulver til at skylle ens t-shirt op med inden næste dags trek
  • Lille lommelygte

 

Man slutter trekket af med en bådtur ind til Inle Lake. Det er helt fantastisk at se, hvordan de har bygget huse ude på vandet, hvordan de fragter alt i små træbåde og dyrker afgrøder ude på vandet. Så ja, glæd jer til turen  🙂

Her er nogle afsluttende noter:

Vi betalte 74.000 kyat for 2 personer i en gruppe på 9 personer. Det er nogle fantastiske dage ude i naturen, hvor man kan overveje at tage turen alene med en guide. Vores gruppe var lidt sammensat, hvor vi havde det rigtigt godt med nogle af dem, men hvor vi havde tre piger med, der teede sig som små gym.piger. Det var lidt op ad bakke, men ellers også meget spændende at blive sat i en gruppe og så intenst være sammen med dem.

Inle lake

Vi ramte en kæmpe regnbyge, så vi skyndte os bare at finde en taxa og komme hen til et lækkert hotel. Her boede vi på The Royal Nyanh Shwe, som næsten grænser til det kønsløse, men hvor det er næsten nyt og lækkert. Det kostede 25$ pr. nat.

Man kan leje cykler mange steder i byen, så vi lejede nogle cykler for 1500 kyat pr. person og cyklede ud til den lokale vingård, Red Mountain Winery. Vinen er ikke den bedste, men hvis man gerne vil nyde et glas vin med udsigt over Inle Lake mens man får den smukkeste solnedgang, så er det et perfekt sted. Der er dog masser af turister, så man deler et smuk øjeblik med andre 🙂

Vi spiste på en indisk restaurant, som havde fået gode anmeldelser på tripadvisor. Det er dog ikke det bedste indiske vi har fået, men til gengæld meget lækkert endelig at få noget mad, der smager af lidt mere end det de generelt serverer i Myanmar.

Hæveautomater i Myanmar

Lige en kort bemærkning er, at det er meget fint at undersøge om der er hæveautomater i den næste by, i planlægger at besøge. Vi brugte ikke særlig mange penge på vores trek, men de t

Nuang Shwe

I Nuang Shwe brugte vi lidt tid på at få styr på flybilletter videre til Thandwe. Vi endte med at betale 100$ for et indenrigsfly. Kan købes billigere over nettet, men vi kunne ikke få printet nogle steder.

Vi havde allerede fået en lang bådtur i regn da vi ankom, men mange bruger en dag ude på Inle Lake, hvor man kan tage med på en bådtur. Det fravalgte vi dog og brugte i stedet lidt mere tid på bare at gå rundt i byen. Der er mange små hyggelige boder i byen, hvor man kan købe alverdens lort 🙂 Om aftenen bliver byens fodboldbane omdannet til marked/street food. Det er sjovt at se de lokale hænge ud og så er der igen mange sjove små boder.

En restaurant/cafe/bar, vi gerne vil anbefale er In Le Palace Restauarant. Et virkeligt hyggeligt sted med gode juicer og drinks 🙂 Klart et af de hyggeligere steder, vi fandt på vores tur til Myanmar, så tjek det ud.

En rigtig hyggelig by og med flere templer og smuk udsigt.

Fra Inle Lake til Thandwe

Vi fløj fra den lokale lufthavn ved Inle Lake, Heho. Hehe er indbegrebet af analogi og manuelt arbejde. Her var beviset på at vi var godkendt til at boarde, et klistermærke på vores tøj (#safetyfirst).

Ngapali beach er sygt lækker, så ja, selvom det kan være besværligt at komme dertil, så er det turen værd, hvis man vil nyde en vildt lækker strand. Første nat boede vi i en bungalow, men det lyder mere romantisk end hvad virkeligheden omfatter. Vi klarede med nød og næppe en nat i en bungalow, hvor der kun er en enkelt fane i loftet for hurtigst muligt at tjekke ud næste morgen og finde et resort.

Det er vildt smukt at gå langs stranden og vi lejede cykler, så vi kunne komme helt ud til de lokale fiskelejrer. Der hvor de tørrer fisk i solen og man hjælper hinanden med at bygge et hus.

Vi endte med at tage 5 dage på Amata Resort, hvor man bor i en skøn oase med udsigt til det skønneste azurblå vand. Hvor man kan købe frisk frugt på stranden og ellers spendere tid i godt selskab med en bog. Morgenmaden er inkluderet på Amata, men restauranten er dyr, så vi spiste på de lokale restauranter på den anden side i løbet af de dage, vi var der.

På en af vores cykelture fandt vi også et rigtigt fint kunstgalleri, hvis I får lyst til at se lidt kunst 🙂

Området ved Ngapali Beach er en del af Rakistan området, er der mange indere, der har migreret til området. Man kan godt mærke, at kulturen her er lidt anderledes end hvad vi hidtil har oplevet i Myanmar.

Fra Ngapali til  Yangoon

Farvel til strandliv og en puls på 30  og velkommen til storbyliv. Vi havde igen bestilt en VIP bus med pick up på vores hotel. Hele deres bussystem fandt vi aldrig ud af. Selvom vi havde købt billetter, var det igen en meget lang proces for at finde ud af, hvilken bus vi skulle videre med og ikke mindst hvor ham manden, der havde vores pas pludselig forsvandt.

Endnu en natbus, hvor man stopper undervejs på nogle, i hygiejnemæssigforstand, ret suspekte stedet. Vores anbefaling er selv at sørge for at have frugt og lidt snacks med til turen, så I ikke skal spise mad de steder. Denne natbus ankom også midt om natten, så der måtte vi igen ud at lede efter et guesthouse. Vi kørte kun med natbus to gange, og oplevede begge gange, at man ankommer tidligere end de siger, så det kan anbefales at have fundet et sted på forhånd, I gerne vil sove – og evt. har booket hos.

Yangoon var på mange måder en hård by at være i. Som om skellet mellem rig og fattig bliver tydelige. Ude på landet har folk ikke mange penge, men kontrasten mellem dem der har i overflod, er ikke nær så skærende. I Yangoon er i nemlig kommet til en storby, hvor man kan gå rundt i airconditioned storcentre, der minder om et, der kunne være herhjemme. Samtidig er der masser af hjemløse i gaderne, hvor de deler plads med rotter og gadehunde. For mig var det en meget mere barsk by at være i end tidligere, hvor vi primært havde mødt en fantastisk imødekommende kultur blandt burmeserne / folket af Myanmar.

I Yangoon var vi ude at se Aung San Suu Kyis barndomshjem – Bogyang Sui Kyi. Det giver et lille indblik i hendes fars kamp for Myanmars rettigheder, men de råber ikke højt om deres historie. Hvis I leder efter historien om Aung San Suu Kyi, så er det dog ikke her. Der står nemlig ikke rigtigt noget nævnt om hende, ud over at hun er den yngste datter.

Shwedagon Pagoda er et must see. En gigantisk pagode beklædt med guld, små klokker og en 76 karat diamant på toppen. Det kostede 8000 kyat at komme ind og man skal igen huske tempeltøjet J Det er helt vildt at gå rundt på pladsen og se hvor vildt udsmykket templerne og den kæmpe pagode er. Særligt når man ved, hvor meget fattigdom, der hersker i byen. Det er en kontrast af dimensioner. Det er tydeligt at mærke, at dette er en storby med 7 mio. mennesker, hvor tempoet er andeledes i de mindre byer på landet, som vi har tilbragt mere tid i.

Swedagon pargoda Yangon

I Yangon er der flere hyggelige tehuse, så dem kan i roligt aflægge et besøg 🙂 Derudover er der flere parker, museer, templer mv. i også kan slå et smut forbi.

Fra Yangon centrum til lufthavnen

Turen fra centrum af Yangon til lufthavnen er meget speciel. For det første havde vi hørt, at vi skulle beregne 2 timer på at komme derud, men vi oplevede heldigvis at trafikken gik som smurt, og vi var derude på blot 35 minutter. Turen derud giver et indblik i HVOR stor, byen egentlig er. OG også hvor meget slum, man slet ikke opdager, mens man er i inde i byen. Generelt er byen meget beskidt og slidt. Der er helt sikkert flotte områder, som er vedligeholdte. Det var bare ikke områder, vi rigtigt tilbragte tid i. Derfor står Yangon i min erindring som en meget barsk og hård by at være i sammenlignet med det vi mødte ude på landet. Et sted hvor kontrasten mellem rig og fattig bliver meget tydelig.

Visum til Myanmar

For at komme ind i Myanmar, skal man have visum. Det er dog ganske nemt at få ved at udfylde denne online formular. 

Husk at dit pas skal være gyldigt i min. 6 måneder efter udrejse.

Malaria

Vi valgte at tage malariapiller mens vi var der. Det er ikke alle steder i Myanmar, det er nødvendigt at tage malariapiller, men for vores tur blev det anbefalet af vores læge.

Derfor vil vi anbefale at kigge på dette kort og snakke med din læge. Der kan være bivirkninger ved at tage malariapiller, så derfor er det værd at tage en god snak med din læge om det er nødvendigt eller ej. Et lille tip til at undgå blæner i munden, som kan være en bivirkning ved malariapiller, er at bruge zendium tandpasta og evt. mundskyld.

Myggeafskrækningsmiddel var en fast følgesvend. Vi oplevede, at det var godt at bruge en myggeafskrækningsspray og så gå med tyndt langærmet tøj om aftenen – det minimerede i hvert fald stikkene. På de fleste hoteller er der myggenet, men vi havde for en sikkerhedskyld også selv medbragt myggenet.

Generelt om Myanmar

Myanmar er et helt fantastisk land at rejse i. Folkene er virkelig venlige og man skal ikke lade sig snyde af, at man i fx Indien har oplevet, at folk er ude på at snyde en. I Myanmar er folk meget oprigtige, og vil faktisk bare gerne hjælpe. Også uden at forvente en masse af os.

Det er et spændende land, hvor det er vildt at tænke på, at de kun har haft åbnet for turisme i 5 år. Det er dog et land med en dårlig infrastruktur, som kan gøre det besværligt at rejse rundt. Jeg forestiller mig derfor, at hvis landet ikke formår at skabe en sund turisme, så kan det hurtigt miste charmen, som pt er muligheden for stadig at opleve noget af det uspolerede og autentiske liv i Myanmar.

Vores guide på vores trek kunne tale godt engelsk og ham kunne vi få nogle rigtigt gode snakke med, hvor han også fortalte mere om fx de politiske forhold, ligestilling, lønforhold mv. Det er dog vores indtryk, at man skal være lidt varsom med at snakke for meget politik med folk, da det kan være et ret ømt emne.

Hvis I undrer jer over hvorfor de går rundt med sådan noget gult/hvidt i hovedet, så hedder det thanaka. Det er både en form for kosmetik og udsmykning af kroppen, samtidig med det fungerer som solcreme for at undgå at blive forbrændte.

Rigtig god tur!