I juli 2016 går vores sommerferie til Albanien – et land hvorfra man kan kigge over til Italien og med grænser til Montenegro og  Makedonien i øst, Grækenland i syd, Kosovo i nord. Inden feriemålet bliver nået, har vi  i aften valgt at prøve kræfter med nationalretten, Tavë Kosi, for at få en idé om hvad der vil møde vores smagsløg.

Den albanske madtradition er meget inspireret af Italien og Grækenland. Derfor er det ikke unaturligt at retter serveres sammen med en typisk græsk salat.

Tavë Kosi

Ingredienser
6 spsk. usaltet smør
1 spsk. olivenolie
0,9 kg lammekød skåret i tern
Salt og peber
1 dl mel
3 spsk. langkornede hvide ris
4 fed hvidløg (finthakket)
3 spsk. finthakket oregano
4 dl youghurt
1/8 spsk. friskrevet muskatnød
5 æg

Fremgangsmåde

  • Varm 3 spsk smør med olien i sauterpande ved medium varme
  • krydr lammet med salt og peber. Drys efterfølgende med 1/4 dl mel
  • Lammet brunes i 10-12 minutter ved medium varme
  • Tilføj ris, hvidløg og 1/2 dl. kogende vand
  • Skru ned til medium-lav temperatur og lad det stege indtil risene er klar
  • Tilsæt oregano, salt og peber og fordel kødet i et ildfast fad
  • Forvarm ovnen til 190 grader
  • smelt det resterende smør i en pande ved medium varme. Tilsæt det resterende mel og lad det simre ind til det er blødt i ca. 2 min.
  • Fjern panden fra varmen og rør youghurt, muskatnød, æg, salt og peber ud i massen er smooth
  • Hæld massen over lammet
  • Sæt fadet i ovnen og lad det bage ind til overfladen er gylden og lammet mørt i ca. 45-60 min.

Serveres med en græsk salat og med lidt persille på toppen.

Ps. Det kan varmt anbefales at rejse til Albanien. Folk er enormt venlige overfor turister og leveomkostningerne er lave.