Ingredienser
800 g nakkekam (svin)
1 hel chipotlechili
1 forårsløg
3 fed hvidløg
1 dåse hakkede flåede tomater
ca. 2 dl vand
2 spsk. hønsebouillon
2 tsk. tørret oregano
2 tsk. tørret timian
3 laurbærblade
1 nip stødt allehånde
1 nip stødt muskatnød
1/2 spsk. salt
ca. 1/2 spsk. honning
Serveres med
Varme tortillaer
Syltede rødløg
Fintsnittede frisk koriander
Tilberedning
Skær kødet i 3 x 3 cm store tern. Pil stilken af chilien. Hak forårsløg og hvidløg, og kom det op i en stor gryde sammen med resten af ingredienserne, bortset fra honning. Lad rette småkoge ved jævn varme i ca. 2 timer under låg, eller til kødet er helt mørt. Rør jævnligt, og tilsæt evt. mere vand, hvis retten virker for tør. Tag låget af, og kog videre, indtil det meste af væden er fordampet. Smag til med honning, og pluk kødet lidt i stykker i gryden med et kraftigt piskeris eller lignende.
Server retten sammen med varme totillaer, syltede rødløg og lignende.
TIPS: Kødet bliver ekstra lækkert, hvis det brunes i lidt smør lige før serveringen. Nakkekammen kan evt. erstattes af kyllingebrystfilet. Træk i så fald ca. en time fra tilberedningstid.
1 Comments
Roseann
Hi there! Such a good post, thanks!